Protein (blogindlæg fra Lasse)

Tilbage i 2013 blev den første laboratorieskabte burger serveret. Det var den hollandske forsker Mark Post der fremstillede den. Selvom at han dengang spåede, at cultured beef ville være på markedet indenfor en overskuelig årrække, så er det endnu ikke noget jeg er støt på i supermarkedernes kølediske. Supermarkederne bugner stadig af det traditionelt fremstillede kød. Men landbrugsdyr er som bekendt, for de fleste efterhånden, en enorm klimabelastning og med en kraftigt voksende verdensbefolkning og en samtidigt voksende global middelklasse vil efterspørgslen på kød og andre animalske produkter stige. Derfor tror jeg på at cultured beef bliver en enorm trend i fremtiden, da det ikke har nær de samme klimamæssige belastninger i fremstillingen.

De overvejende grunde til at det ikke allerede har vundet større indpas, forestiller jeg mig er at prisen endnu ikke er konkurrencedygtig og at der sandsynligvis, for en del mennesker, stadig eksisterer en etisk barriere i forhold til at fremstille kød i et laboratorie.

I forhold til vores projekt tror jeg på at bæredygtige løsninger af denne type kan være lettere at integrere i danskernes forbrug fordi man ikke skal til at ændre på nedarvede spisevaner der i mange tilfælde er knyttet til nogle stærke personlige følelser.

Blomster og blade på menuen?

Nyt år er lig med nye trends, og i 2018 er det tid til at integrere blomster og blade i madlavningen. Førhen har blomster og blade været brugt som dekorativ udsmykning på diverse retter, men nu er tiden kommet til at inkludere smagen fra ovenstående, i en ny moderne og anderledes smags sammensætning.

Bon appetit

https://www.sportamore.dk/magazine/kost-opskrifter/de-10-storste-madtrends-i-2018/

https://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/blommer_og_kirsebaer/1065.html

http://boligmagasinet.dk/indretning/guide-disse-20-spiselige-blomster-kan-du-bruge-i-maden

Så spis dog bare de insekter

Som årende går kommer der flere og flere mennesker til på jorden. Dette skaber et kæmpe problem i forhold til madresurseren. Når vi når 2015 er der nogle der har spået, at vi er 9 Miliader mennesker på jorden.  Dette siger FN, øger et forbrug af mad med 70 %. Hvis vi skal brødføde folk med protein fra ko og gris kommer der en klar overbelastning af Co2 i verden. Så vi bliver nødtil at finde på en bæredygtig måde at få vores protein fra. 
Derfor er man begyndt at forske efter nye bæredygtige proteinkilder. Man er kommet frem til at insekter og bælgfrugter er meget fornuftige proteinkilder. Når vi snakker bælgfrugter er især ærter og hestebønner et godt valg af protein, da det kan gro i det danske klima. Det har til fordel at man ikke skal bruge yderligere resurser på transporten.
Det sammen er gældene når det kommer til insekter. Men hvis du skal sammenligne de 2 proteinkilder i forhold til kød og dens proteiner, har insekter en klar fordel, da det er en animalsk proteinkilde som indeholder op til 25 g protein pr 100 gr. Det er omtrent det samme som okse eller svin.
Det svære her er bare at få den danske befolkning til at spise dem. Der er nemlig mange der væmmes ved tanken. Men lidt efter lidt, kommer de frem på det danske markedet.
Selv i medierne prøver de at få insekter mere på banen, i programmer som, Tema lørdag eller Masterchef, hvor man laver indbydende mad med insekter. 
Insekter er nemlig en rigtig god bæredygtig proteinkilde da man ikke udleder meget Co2 for at vedligeholde dem. De kræver nemlig ikke særlig meget pleje eller plads.
Heldigvis bliver det mere og mere til en trend at spise insekterne for det bæredygtige element, og dem som væmmes ved tanken om insekter kan spise bælgfrugter istedet.
Og hermed kan man konkludere at bæredygtig protein er her for at blive, men vi må erkende at folk ikke er helt klar til insekterne endnu, men forhåbentlig vil danskeres på sigt inkorporerer det i deres hverdags mad.




Kilde:
- https://ing.dk/artikel/insekter-planter-skal-levere-fremtidens-protein-188339
- https://www.b.dk/sundhed/insekter-bliver-en-del-af-madpyramiden
      

Tagfarming

Befolkningstætheden stiger og stiger i de store byer i hele verden. Dette medfører ikke blot mindre beboelsesareal pr. indbygger i disse zoner, men stadigt flere arealer inddrages til boliger og dermed mindskes muligheden for haver.

De heldige har altaner med mulighed for altankasser til krydderurter og blomster. Senere er udelivet rykket op på af byens tage, hvor der bygges tagterrasser med plads til leg, samvær og små bede.

Denne tendens tog i 2014 skridtet videre, da Danmarks første tagfarm ØsterGro blev grundlagt på et tag på Æblegade 4 på Østerbro i København. Her har jeg været i praktik i foråret 2017.

Konceptet er at frivillige passer bede, høns og kaniner og skaber grundlag for at socialt samvær mellem både frivillige og medlemmer, på en måde, som minder mest om en kolonihaveforening.

Denne tagfarm gror udelukkende økologiske afgrøder og bruger derfor ikke gødning eller sprøjtemidler. De lokale medlemmer og frivillige afhenter selv grøntsagerne fra ØsterGro, hvilket mindsker den klimabelastende transport.  

Blandt alle på ØsterGro er stemningen fantastisk og brugerne af stedet oplever utraditionelle afgrøder, som de kan prøve kræfter med hjemme i eget køkken. Dette skaber både åbenhed overfor nye fødevarer og en innovativ tilgang til mad.

Hvis du har lyst til at læse mere om ØsterGro, så følg linket her: http://oestergro.dk/

Integrering af insekter i dansk madkultur?

Belastning af kødindustrien

Jordens voksende befolkningstal medfører en essentiel og uundgåelig problematik, der bl.a. får fødevareefterspørgslen til at stige markant. Især kødindustrien kræver mange ressourcer, sammenlignet med en produktion af vegetabilske fødevarer, og bidrager samtidig til store klimabelastninger. Der er derfor behov for at finde en løsning der kan komme både miljø og den voksende befolkning til gode og her mener man, at insekter rummer et stort potentiale som en mere bæredygtig alternativ proteinkilde.

For mere end 2 milliarder mennesker indgår insekter allerede som en naturlig fødevare i kosten, men trods delikate smage, minimale økologiske belastninger og ernæringsmæssige fordele, er insekter stadig ikke en anset spise i hverken dansk eller vestlig madkultur.

Forbrugerens forforståelse

Et indblik i forbrugernes forforståelse kan være relevant for fødevareproducenter at have kendskab til, da forforståelsen er meninger vi allerede på forhånd har dannet os gennem opvækst, social baggrund og tidligere erfaring.

Forforståelsen kan være en mulig begrænsning der får konsekvenser, når vi skal undersøge nye ting sagligt og objektivt, eksempelvis insekter. Hos den uerfarne (insekt)forbruger associeres insekter ofte med forrådnelse og som noget beskidt, og for at integrere insekter i den danske madkultur må vi derfor udfordre forforståelsen og se insekterne i en ny kontekst.

Viden om en konkret fødevare har betydning for den samlede smagsdom og kan påvirke vores lyst til at smage den, hvilket kan forekomme både positivt og negativt. Det kan være relevant at vide noget om fødevarerens egenskaber så vi derved kan værdsætte den, men det kan også føre til et bevidst fravalg. En af de væsentligste barrierer i Vesten for at insekter ikke anses som en delikat fødevare, kan skyldes at vi ikke kender til smagen og ikke ved hvor forskelligartede smagsoplevelser de kan give. Viden om insekters gastronomiske egenskaber og vejledninger for hverdagstilberedning hertil er få, hvilket der derfor bør ændres på.

Insekters mange ernærings- og klima fordele

Insekter består af et højt proteinindhold med alle essentielle aminosyrer, indeholder fedtsyrer som omega 3, har højt indhold af B12 vitamin, mineraler som jern, zink og magnesium, og sidst men ikke mindst indeholder fibre. Derudover er insekter også godt for miljøet, da de kræver færre ressourcer. Fårekyllinger kræver eksempelvis 12 gange mindre foder end kvægproduktionen til at producere samme mængde protein, udleder 100 gange færre drivhusgasser, 2.000 gange mindre vand og kræver mindre areal da insekter er koldblodige og derfor trives bedst ved at klumpe sig tæt sammen på mørke områder (FAO, 2013).

Integrering af insekter på det danske fødevaremarked kan anses for at være en oplevelsesøkonomisk niche og madtendends der hurtigt vil forgå, men ifølge Grunows teori omkring madmoder, vil der være stor sandsynlighed for, at insekterne på sigt kan blive en integreret del af den danske madkultur og derved supplere danskernes kost som en mere bæredygtig proteinkilde.

Fokus på insekters mange fordele er derfor relevant for vores kommende projekt og produktudvikling, da insekterne kan være med til at reducerer/erstatte eller blot supplere vores ellers høje kødforbrug, men hvor insekterne istedet vil fungere som en mere bæredygtig alternativ proteinkilde.

Video omkring insekters mange fordele (Wholi)

https://www.instagram.com/p/BR35iGHBFSD/?taken-by=wholifoods 

*Blogindlæg er inspireret ud fra mit praktikophold i produktionsvirksomheden Wholi, der er en start-up virksomhed som producerer sunde og bæredygtige insektsnacks. Flere afsnit er inspireret ud fra min praktikopgave, med fokus på integrering af insekter i danskernes madkultur, herunder inddragelse af madmoder og fødevaretendenser. 

15 food trends for 2018

https://www.bbcgoodfood.com/howto/guide/15-food-trends-2018

Ganske vist er denne oversigt meget generel. Det interessante er så, at man allerede kan se, at nogle af de her trends er plantet godt og grundigt i KBH. Buddha bowls og Poké bowls (Hawaiian food) er allerede inde i varmen med brugen af avokado, tunbøffer og tang. Det er nemt og tiltaler os, fordi det kan spises to-go, fra en skål/dyb tallerken med en ske.

På det bæredygtige plan er der mere og mere fokus på det lokale. "Locavore". Vores råvarer må meget gerne komme fra naboen! Hvilket kan argumenteres som værende bæredygtigt.

Heme (jernholdig ingrediens, der er blandt andet findes som bundet i dyrs muskler) bruges til de kødfrie bøffer, hvor det agerer - især under stegning, som almindelige animalske bøffer. Spændende teknologisk udvikling der kan bevirke, at man ikke føler, at "noget mangler" når man spiser en vegetabilsk bøf.

De plantebaserede proteinkilder nævnes også i artiklen. Det passer lige ind i de trends vi arbejder med.

Jeg tænker at insekter bliver en trends, har allerede udviklet sig som at komme med snack og bare, plus man kan købe dem i super markedet. 
Jeg vurdere dette bliver en trend da der er noget som kan gøres vores hverdag nemmere og komme nemmere i convience løsninger. 
Jeg tænker det er relevant i forhold til projektet med hensyn til det convience løsninger som vi skal have fokus på, da dette er noget som jeg vurdere er en stor del af danskernes hverdag. 



Jeg er enig i at Hakket fars er trend som er kommet for at blive, dette er noget som kan videre udviklet på, og lave flere varianter og det er noget som jeg tænker at danskerne har manglet.